Venstre billede ikoner

 
 
 

Ny hjemmeservice lov vedtaget

På baggrund af en aftale mellem regeringen, Dansk Folkrparti og Kristendemokraterne, om fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet, har Folketinget vedtaget en ændring til hjemmeserviceloven, der gælder fra 1 juni 2011.

Ændringen bevirker, at der indføres nye regler for, hvem der kan få tilskud fremover. Hensigten er, at ingen nuværende brugere af ordningen skal stilles ringere end i dag.

Ændringen af hjemmeserviceloven går ud på:

  • at der kun ydes tilskud til husstande, der indenfor periodenfra den 1 januar 2009 til den 1 september 2011 har fået udført tilskudsberettiget arbejde
  • at husstande, der endnu ikke har benyttet ordningen i år, men som benytter den inden den 1 september 2011, også fremover vil få ret til at benytte ordningen
  • at det fra 1 januar 2013 er en betingelse for tilskud, at husstanden har fået udført tilskudsberettiget arbejde i det foregående kalenderår.

De kunder, der har fået udført hjemmeservicearbejde på et tidspunkt efter den 1 januar 2009 og frem til i dag samt nye kunder, der får udført arbejde frem til 1 september i år, vil dermed fortsat kunne få tilskud efter lovændringen. Det betyder, at der efter den 1. september ikke kan komme nye kunder ind i hjemmeserviceordningen. Nye kunder kan i stedet vælge at benytte fradragsordningen.

Som hidtil gælder, at tilskud ydes husstande, hvor mindst en person er:
  • fyldt 65 år
  • eller er førtidspensionist

Tilskudssatsen er stadig på 30% og en husstand kan fortsat få 6.000 kr. i tilskud pr. kvartal.
Rengøring er også medtaget i den nye fradragsordning og kunderne kan fremover vælge enten at få tilskud eller fradrag for disse ydelser. Det er dog kun kunder, der er tilskudsberettigede under den nugældende hjemmeserviceordning, der kan vælge at få tilskud.

Fradragsordningen
Hovedreglen i den nye fradragsordning er, at alle personer over 18 år i en husstand, kan få et liningsmæssigt skattefradrag på max: 15.000 kr. årligt for lønudgifter til de omfattede serviceydelser.

Der er væsentligt flere serviceydelser omfattet af fradragsordningen end de ydelser, der indgår i de tilskudsberettigede rengæringsydelser under hjemmeserviceordningen. Kun almindelig rengøring er tilskudsberettige, mens der er fradrag for ydelser såsom vinduespusning, børnepasning, havearbejde samt udvendig og indvendig vedligeholdelse og reparation af eksistenende helårsboliger.

Man kan ikke få tilskud og fradrag for samme ydelse. Det vil derfor være en forudsætning for at få fradrag, at man ikke også har fået tilskud til ydelsen under hjemmeserviceordningen. SKAT vil kontrollere, om de personer, der har angivet en fradragsberettiget ydelse, også har modtaget tilskud.

En tilskudsberettiget husstand kan godt få tilskud til rengøriingsydelser og samtidigt opnå det maximale fradrag for andre af fradragsordningens ydelser i samme kalenderår.


Hvis du er i tvivl om noget, så ring på Tlf.: 62 27 23 14

Med venlig hilsen - Service-Vagten